Herning GF Atletik & Motion

Medaljer til HGF Atletik/Motion

Ved de Vestdanske Inde-atletik-mesterskaber  for ungdom kom HGF hjem med ikke færre end 6 medaljer, to guld, to sølv og to bronze.

De to guldmedaljer blev vundet af henholdsvis Christian Pedersen i 1500m for 18-19-årige  og Thomas Ørskov i længdespring for 16-17-årige.

Begge var ude i spændende konkurrencer, som resulterede i personlige rekorder og  1.pladser.

 

Derudover var Thomas i vældig hopla og satte også flotte PR i både 60m hækkeløb og kuglestød og kom for første gang under 9 sek. på hækken og over 13m med kuglen.

Thomas fik bronze i både stangspring og højdespring, og alt i alt står han godt rustet til de danske mesterskaber i mangekamp om 14 dage.

 

Der blev opnået flere gode HGF-resultater, selv om de ikke resulterede i medaljer. Hos de 12-13-årige er der kommet et par nye stortalenter, Simon Hansen og Klara Fomsgård.

De er nyoprykket i aldersgruppen, og blandt de yngste, som løber så hurtigt på 60m.

Der var over fyrre piger til start i aldersgruppen,  og da Klara forbedrede sin PR flere gange undervejs, stod hun pludselig  blandt de syv piger i finalen med den femtebedste tid og som eneste 12-årige. 

Hun sluttede på fjerdepladsen lige uden for medaljerækken. Simon satte en flot PR i sit indledende løb og havde kvalificeret sig til de videre runder, men måtte desværre stoppe, da en fiberskade truede.

Resultater:

Christian Pedersen, 1500m, 4.32.25 min.

Thomas Ørskov, længdespring, 5.82m, kuglestød 13.09m, 60m hæk 8.99 sek.

Simon Hansen, 60m 8.71 sek.

Klara Fomsgård, 60m 8.83 sek.

Anne Ørskov, højdespring 1,35m

Kristian Garner, 1500m  5.09.09 min.

Nathalie Dalgaard, kuglestød 5.84m

 

Med venlig hilsen,

Kirsten Bergmann